Lige nu bugner reklamerne med superdyre fastelavnskostumer til børnene, og endnu engang overvejer mødre, hvordan man kan spare på det område. For os voksne, er fastelavn blevet børnenes højtid, men hvorfor egentlig. Selvom vi er blevet voksne, er vi jo ikke blevet for gamle til en god fest. Derfor skal fastelavn hos os i år ikke kun være for børnene. Fastelavn 2011 ligger d. 6. marts. Det er en søndag – nøjagtigt som fastelavn plejer at ligge på en søndag. Derfor har vi inviteret vennerne til en rigtig fest dagen før – god mad, fadølsanlæg og tøndeslagning efter midnat.
Maden har vi bestilt udefra – denne fest er ikke et udstyrsstykke der skal præsentere mine evner som den perfekte husmor – det er en fest for festens skyld… og for de voksnes skyld. Ungerne bliver parkeret hos Bedste’rne og der skal de blive til et pænt stykke op af formiddagen søndag, hvor det så bliver deres tur til at fejre fastelavn.
Markedet for kostumer til voksne bugner, og der er stort set ikke den kostume du ikke kan købe færdig. Og oven i købet til meget rimelige penge. Og så må jeg jo indrømme, at vi, der ellers er glade nok for at blive kaldt husmødre, alligevel ikke er mere voksne, end at der er gået sport i at finde de helt rigtige kostumer.
Min veninde har altid drømt om et rigtigt leg avenue kostume, og besluttede sig for, at NU skulle det være. Problemet var jo så bare, at man aldrig skal give kvinder for mange valgmuligheder, så det blev et heldagsprojekt at finde noget til hende, men hun endte ud med et superfedt pirat kostume. Jeg var vildt overrasket over hvor meget kostume man får for pengene – og mon ikke hendes mand også bliver overrasket? Glædeligt overrasket? Det er ikke just verdens mest tækkelige mundering hun tropper op i.
Jeg selv er ikke nogen sylfide, ej heller er jeg nogen bly viol. Derfor så jeg mit snit til at finde mig et kostume, der ligesom understregede den rå side, og som gav carte blanche til at være lidt brovtende og højrøstet til festen. Egentlig søgte jeg blandt superhelte kostumer, men jeg endte ud med et romersk krigerkostume.
Min svigerinde, som nok er en kende mere praktisk anlagt, vidste at hun til efteråret skulle bruge et oktoberfest kostume, så økonomisk anlagt som hun er, valgte hun et købe det nu, til fastelavn, for så at kunne genbruge det.
Vi fandt vores kostumer, og glæder os nu til en FED fest. Vi vil i hvert fald gerne bryde med konceptet, at fastelavn kun er for børn.